Ansvarsfuld og erfaren lagerchef til PO Genbrug

Kan du se dig selv være med i opstarten af en spændende og bæredygtig udvikling, med lagerstyring af genbrugte byggematerialer?

Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en systematisk og jordnær leder, der er villig til selv at deltage i basisopgaver på lageret. Du er et ordensmenneske med stærke administrative færdigheder. Du har en ukompliceret tilgang til mennesker og opgaver, samt har gode kommunikationsevner overfor interne og eksterne interessenter.      

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Sikring af optimal lagerindretning og løbende optimering heraf
  • Kvalitetssikre indgående produkter, så salgsvarer opdeles korrekt efter opstillede normer
  • Registrering af produkter og placere disse på lager (WMS), samt sikre efterfølgende korrekt pakning af indkomne ordrer
  • Optimering af arbejdsgange
  • Generel personaleledelse
  • På sigt vil du få budgetansvar for driften

Dine kompetencer og kvalifikationer:

  • Uddannet indenfor lager- og logistik
  • Erfaring fra lignende stilling
  • IT på brugerniveau med kendskab til WMS- og TMS-løsninger
  • Viden om lagerindretning og - optimering
  • Erfaring med personaleledelse på et uformelt og menneskeligt niveau
  • Operationel stærk; både administrativt og hvad angår fysiske opgaver på lageret

Vi tilbyder:

  • Gage efter kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring
  • Et afvekslende job med gode kollegaer
  • En dynamisk virksomhed med et sundt og udviklende arbejdsmiljø, samt en fri omgangstone

Lyder stillingen som noget for dig?

Så send allerede i dag en begrundet ansøgning samt relevant og kortfattet CV til mail@p-olesen.dk og mærk den ”Lagerchef hos PO Genbrug i Hovedgård”.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Henrik Olesen på +45 20 74 53 54.

Vi ser frem til at høre fra dig!

bubble