Fra økonomielev til økonomiassistent
Vi er stolte af at kunne fejre endnu en medarbejder, der har gennemført sin uddannelse.
I dag markerede vi, at vores økonomielev Stine Værnholt, er blevet færdiguddannet. Det fejrede vi med hyggeligt samvær, gode snakke, kaffe, morgenbasser, flot tale og en gave til dagens hovedperson.
Samtidig er vi glade for at kunne fortælle, at Stine fortsætter hos os som økonomiassistent. Det er altid noget særligt at følge en elevs udvikling gennem uddannelsen og det er en stor gevinst, når dygtige medarbejdere vælger at fortsætte deres karriere hos os.
Vi tror på, at investering i mennesker er lige så vigtig som investering i vores forretning. Derfor er vi stolte af at bidrage til uddannelse og kompetenceudvikling, og vi glæder os over, at vi fortsat får lov til at have Stine som en del af holdet.
Vi river bygninger ned og bygger mennesker op.
Stort tillykke til Stine med uddannelsen og den flotte milepæl.
Vi ser frem til mange gode år sammen.