Nyt skærefirma ser dagens lys!
Vi er glade for at kunne byde velkommen til et nyt selskab i koncernen med etableringen af et 100% P. Olesen ejet datterselskab med speciale i skæring og boring i beton.
Således slog Skærefirmaet Diamanten A/S 1. maj 2024 dørene op og var klar til at rykke ud til store som små skæreopgaver.
Kort fortalt kan vi med dette nye selskab nu også tilbyde vore kunder boring, skæring, slibning og fræsning i/af betonemner ligesom cirkelskæring, gulvskæring, rillefræsning og wireskæring er at finde på produktpaletten.
Derved kan alle opgaver løses lige fra store arbejder på motorvejsbroer, skorstene og bunkersanlæg til mindre opgaver som betonslibning hos private.
Med direktør Kim Nielsen og formand Steffen Nielsen i spidsen for et hold dygtige specialister klarer vi alle skæreopgaver i hele Danmark og vi anbefaler firmaet til alle vores kunder.
For flere detaljer om selskabets kerneydelser, da klik ind på hjemmesiden og læs mere om Diamanten A/S
Kontaktoplysninger ses nedenfor og ligeledes på hjemmesiden.
Vi glæder os til også at løse opgaver for jer.