TV2 Østjylland: Den tavse morder - Døden på jobbet
TV2 Østjylland har i dag publiceret en podcast om asbestarbejder med ovennævnte titel. Podcasten omtaler specifikt strakspåbud til P. Olesen A/S og vores håndtering i konkrete projekter.
Vi vedgår os fuldstændigt vores ansvar for en sikker håndtering af de asbestrettede opgaver, vi påtager os, samt at ét strakspåbud er ét for meget – uanset årsagen.
Efter vores opfattelse er TV2 Østjyllands vinkel på sagen dog noget unuanceret. Vi har derfor bedt TV2 Østjylland oplyse antallet af projekter, P. Olesen arbejder med, samt antallet tilsyn projekterne har haft, i deres dækning. Det gælder både podcast, digital information samt TV-dækning. Derfor publicerer vi her alle de svar, vi har givet TV2 Østjylland forud for offentliggørelsen:
1. Hvad tænker I om at have fået 19 strakspåbud på halvandet år?
Først og fremmest sætter vi stor pris på, at Arbeidstilsynet gør sit arbejde, og at de har et særligt fokus på asbest.
P. Olesen udførte i perioden 26. februar 2024 – 2. juli 2025 totalt 541 asbestarbejder. Vi er store i Danmark på dette område. Ud af disse 541 arbejder havde vi tilsyn i 120 af dem. 11 af tilsynene fik påbud og vi iværksatte umiddelbart ændringer for totalt 17 påbud.
Påbuddene er meget forskellige og handler om korrekt opbevaring, korrekt skiltning, korrekt brug af tilgængelige værnemidler og velfærdsforanstaltninger osv. Men et påbud er ét for meget, og alle påbud er meget vigtige for os at lære af.
Når vi får et påbud, bliver der lavet en afvigelsesrapport, som gennemgås med entrepriselederen og formanden på projektet, hvor årsag, konsekvenser og forbedringstiltag gennemgås. Alle påbud kommunikeres ud til hele organisationen via arbejdsmiljølederens månedsberetning.
Efter 2. juli i år har vi opstartet ca. 100 projekter, hvor der skal udføres asbestarbejder. Asbestarbejder havde 34 tilsyn og fik 3 påbud, hvoraf et af påbuddene er påklaget.
2. Hvorfor er det sket, og hvorfor bliver det ved med at ske?
Asbestarbejder og sikkerheden omkring asbestarbejder er noget, vi har fokus på hver eneste dag. Vi har gode rutiner, og vi har alt nødvendigt sikkerhedsudstyr på plads, hvor sådanne arbejder udføres. Nogle af de påbud, vi har fået, viser, at vi ikke har været gode nok til at følge op. Det gælder f.eks. brug af handsker i varmt vejr og korrekt placering af skiltning. Det er meget vigtigt for os at arbejde kontinuerligt med forbedringer på dette.
Vores ansattes sikkerhed er vores højeste prioritet.
Vi har forstærket vores løbende og uanmeldte tilsyn samt vores kontinuerlige sikkerhedsrunderinger på nedbrydningspladser. En del af sikkerhedsrunderingen er at følge op på miljøsanering, brug af værnemidler, sluser og mærkning af affald.
3. Hvad I gør for at få medarbejdere og indlejet personale til at overholde reglerne?
4. Hvad gør I for at sikre, at ansatte med udenlandsk baggrund forstår risikoen ved arbejde med asbest og ved, hvordan de skal beskytte sig?
Vores rutiner sikrer, at alle ansatte (både fastansatte og vikarer) har et anerkendt asbestcertifikat og er korrekt instrueret inden en opgave påbegyndes. Instruktionen gives både mundtligt og skriftligt. De skriftlige instruktioner ligger tilgængelig på QR-koder for særligt farligt arbejde, og de mundtlige instruktioner gives af entrepriseleder og/eller formand/pladsansvarlig. Herudover kan ansatte se videoinstruktioner via et sikkerhedskommunikationssystem, hvis de er i tvivl om, hvad de skal gøre.
Videoinstruktionerne kan tilgås på mobiltelefon og findes på 5 sprog: dansk, engelsk, polsk, rumænsk og litauisk.
Alle asbestarbejder bemandes af entrepriseleder ud fra en vurdering af projektets kompleksitet og de ansattes erfaring. Der stilles altid alle relevante værnemidler til rådighed for alle ansatte - både fastansatte og vikarer. Det gælder åndedrætsværn, filter, dragter, handsker, faldliner, miljøvogn osv.
Der er gentagne gange udsendt vejledning (med billeder) om korrekt brug af værnemidler og korrekt skiltning ved miljøsanering. Disse er også printet i A3, lamineret og udleveret.
Arbejdsmiljøleder fører løbende uanmeldte tilsyn på nedbrydningspladser. Derudover fører entrepriseleder og formænd også løbende tilsyn. Ligesom der kontinuerligt gennemføres sikkerhedsrundering på alle pladser. En del af sikkerhedsrunderingen er at følge op på miljøsanering, brug af værnemidler, sluser og mærkning af affald.
Vi har også afholdt temadag om asbest den 29. november 2024 for alle entrepriseledere med et indlæg fra bl.a. Arbejdstilsynet.
Med venlig hilsen
Kenneth Olesen
Direktør