Historien bag P-Olesen

Historien bag P.Olesen

P. Olesen A/S blev grundlagt i 1968 af Peder Olesen, som startede virksomheden ud fra sin bolig i Fasterholt ved Herning. Med stor ildhu og flid påbegyndte og lagde han fundamentet til, hvad der skulle vise sig at blive en sund og økonomisk bæredygtig entreprenørvirksomhed med speciale i nedbrydning og miljøsanering.

​Peder Olesen gik bort i 1983, men på det tidspunkt var sønnerne Jens og Anker Olesen allerede kørt i stilling som arvtagere til virksomheden efter at have været en del af denne igennem en årrække.​ Tredje generation har ligeledes haft deres gang i virksomheden i mange år og flere har markeret 25-års jubilæer i P. Olesen A/S.

Virksomheden er bygget på stærke familieværdier, høj faglighed og et stort engagement. Anker Olesen er fortsat en del af virksomheden og Jens Olesen har stadig sin gang i huset. Samtidig spiller tredje generation fortsat en vigtig rolle i organisationen og er med til at videreføre den kultur og de værdier, som har kendetegnet P. Olesen A/S gennem årtier.
 
I 2024 blev P. Olesen A/S en del af NG Nordic, en førende nordisk leverandør af cirkulære løsninger og miljøtjenester. Sammen arbejder vi for at omdanne affald til værdifulde ressourcer, reducere miljøpåvirkningen og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
 
NG Nordic er en central del af den nordiske industrielle infrastruktur med cirka 3.400 medarbejdere på 90 lokationer og en årlig omsætning på omkring 1,3 milliarder euro. Som en del af NG Nordic står P. Olesen A/S endnu stærkere rustet til at levere innovative og ansvarlige løsninger til kunder i hele Danmark.
 
 

 

Du kan ved at klikke her få sat ansigt på flere af de ansatte i virksomheden. 

bubble