
Selektiv nedrivning
Hos P. Olesen er vi autoriserede til at udføre selektive nedrivninger efter den nye bekendtgørelse Nr. 496 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Vi løser dermed alle størrelser af nedrivningsopgaver over hele Danmark og sørger altid for, at arbejdet udføres med fokus på sikkerhed, kvalitet og ansvarlighed fra start til slut.
Hvad er selektiv nedrivning?
Selektiv nedrivning er et nyt initiativ der gælder for alle nedrivninger på mere end 250 etagekvadratmeter og som nedrives efter 1. juli 2025. Formålet med lovgivningen er at sætte skub i en mere cirkulær materialehåndtering hvor ressourcerne fremadrettet udnyttes mere optimalt, og hvor de miljøfarlige stoffer håndteres korrekt til glæde for både mennesker og miljø.
Dette skal sikre at materialerne i højere grad skal kildesorteres og hvor andelen af materialer der kan genbruges og genanvendes, bliver større. Når vi nedriver bygninger, adskiller vi i dag alle materialerne i rene fraktioner som eks. træ, metal, tegl og beton. Vi afrenser de forurenede overflader grundigt, hvorved mængden af affald der ender som deponi reduceres.
Krav til selektiv nedrivning
I praksis betyder det at der som minimum skal foretages en screening af bygningsforureningen og bygningsmaterialerne inden der kan søges nedrivningstilladelse. Når nedrivningstilladelsen er givet, skal der udføres kortlægning af miljøfarlige stoffer og ressourcer samt en Standardiseret nedrivningsplan der beskriver hvordan nedrivningen skal foregå og de enkelte fraktioner skal håndteres inden nedrivningen kan påbegyndes.
Planen omfatter også, at affaldet skal afleveres til godkendte modtageanlæg, samt at der under nedrivningen føres kontrol med mængder og håndtering. Hos P. Olesen har vi både den tekniske ekspertise og det nødvendige kendskab til lovgivningen om selektiv nedrivning, så du er sikret en proces der lever op til alle gældende krav.
Vi sikrer en nedrivning med respekt for miljø og lovgivning
Hos P. Olesen ser vi selektiv nedrivning som mere end bare et krav, det er en naturlig del af ansvarlig bygge- og nedrivningspraksis. Vi har fokus på kvalitet, dokumentation og bæredygtighed i alle faser af nedrivningsarbejdet.
Uanset om du står over for en mindre bygning eller et større industrielt anlæg, står vi klar med professionel rådgivning og solid grundig udførelse. Vores hold af specialister sørger for en effektiv proces, fra kortlægning og planlægning til sortering og håndtering af alle materialer. Uanset om I skal have hjælp til asbestsanering, nedskæring eller miljøsanering, så er vi klar.
Kontakt os i dag på +45 75 66 25 00, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en ansvarlig og fremtidssikret selektiv nedrivning.